Målet er high speed internet

Vi besøgte Korea Communication Commission (KCC), der hat ansvar for it- og teleinfrastruktur i Sydkorea.

Ambitionerne er store. 100 Mbit internet til alle i år og 1 Gbit til alle i 2015. Målet om 100 Mbit internet til alle nås næsten i år (95%). Men det skal forstås på den måde, at borgerne har mulighed for at købe adgang. I praksis har 20% i dag denne hurtige adgang.

Der er visse initiativer, hvor regeringen støtter udbredelsen fx hos de lokale myndigheder, skoler m.v. Regeringen tilbyder også uddannelse til fx ældre om internet, computer, mobil etc næsten gratis - og i landområder er etableret særlige "it-huse" til denne uddannelse og computer-brug.

Igen var det en pudsig observation, at de ikke havde en decideret opfølgning på borgernes internet-anvendelse. De er bare sikre på, at når muligheden er der, så vil den også finde værdifuld anvendelse.

u-Korea

I Sydkorea er de kommet forbi det med at sætte et "e" foran alt. I stedet hedder det nye nu u-health, u-learning, u-it etc. U for ubiquitous = allestedsnærværende. Vi fik forevist nogle af de nye muligheder på teknologimuseet T-um.

Ken optræder i musikvideo.

Man handler da mens man venter på metroen

På metrostationer og busstoppestedder kan man handle i virtual store ved at skanne billeder af varer med mobilen. Bestiller man det inden kl. 13 får man leveret samme dag.

Smart health

Vi besøgte Asan Hyundai Hospital, der er det største af 8 hospitaler drevet af Asan Foundation, som er oprettet af grundlæggeren af Hyundai. Hospitalet er landets største - ikke kun største hospital, men blandt de største arbejdspladser i Korea. En pudsighed er, at hospitalet er landets største forbruger af el og vand. Der er 10.000 patienter og et tilsvarende antal medarbejdere (alf efter hvad der tælles med af outsourcede funktioner).

De fleste hospitaler i Sydkorea er private. Men det er ikke tilladt at drive hospital med profit for øje. Det er derfor typisk fondsejede/selvejende hospitaler. Størstedelen af omkostningerne ved hospitalsbehandlig (op til 95%) dækkes af det offentlige. Der er dog en vis egenbetaling (som hospitalet kan bruge et overskud til at dække).

Vi indledte besøget med en tur gennem hospitalets "memory hall", om Hyundai grundlæggeren Asan.

Herefter blev vi inviteret ind i kontrolrummet, hvor læger, administratorer m.v. har adgang til real time information om både statistik for belægning, "no shows", operationer m.v. såvel som informationer om hver eneste stue, seng og afdeling. Fx har de nedbragt "no shows" til under 8% ved at overvåge  og følge op med it. og personale flyttes løbende mellem afdelinger ud fra aktuel belægning. Belægningsprocenten i dag kl. 9 var 95,6%. Det er klart, at alle disse data også kunne følges af den enkelte læge, administrator mv. via den mobil app som hospitalet har udviklet.

Så var det tid til en introduktion til "Smart health". Der benyttes naturligvis elektroniske patientjournaler til registrering, dokumentation m.v. Men digitalisering benyttes også til automatisering af opsamling af målinger, prøver mv samt til videndeling.

Al "smart health it" udvikles af hospitalet selv i it-afdelingen, der udgøres af ca. 120 medarbejdere. Det har betydet hurtigt udvikling, men til gengæld problemer med sammenhæng med andre ift udveksling af sundhedsdata mv. It-afdelingen dækker dog hele "koncernen" af de otte Asan-hospitaler.

Der var også tid til at prøver personalestuens karaoke.

Programmer - herunder apps - stilles frit til rådighed for andre. Apps kan fx downloades i app store.

Hospitalet afsætter knap 1% af det samlede budget på 1,3 mia. $ til it. Der er nu igangsat en større konsulentanalyse af effekterne af fokus på it. Det er slående, at også på dette område er fokus på it-anvendelse så stor, at man investerer, fordi man tror, at det er det rigtige. Og så følger op bagefter på om der er en god business case. Et eksempel på en af de effekter man dog allerede kan se er, at de kroniske patienter (sukkersyge) der benytter digital opfølgning via en mobilapp har bedre effekt af behandlingen.

Jeg vil overlade det til en af mine kolleger fra regionerne, der er med her på studieturen at perspektivere ift. vores anvendelse af it i Danmark.

Deres nyeste forskningsprojekt omhandler i øvrigt udviklingen af medicinske robotter...

Det klassiske gruppebillede

Seoul National University

Ki Won Han, Commissioner of Invest Korea (KOTRA) præsenterede os for Koreas strategi for at samarbejde med og tiltrække virksomheder til Sydkorea.

Som eksport-økonomi er Sydkorea helt afhængig af omverdenen. De to største virksomheder i Sydkorea (Samsung og Hyundai) eksporter for mere end 1.000 mia. $ om året. Det er der kun 8 andre lande, der overhovedet gør.

Et aktivt erhvervsklima er hjulpet godt på vej af meget lave skatter og gunstige ordninger for nyetablerede virksomheder. Men der er også en innovations- og arbejdskultur, som tiltrækker mange virksomheder. KOTRA har det som specifik (statsfinansieret) opgave at hjælpe virksomheder, der overvejer at indgå samarbejde med eller etablere sig i Sydkorea.

Oplægget havde en lang række andre forherligelser af det Sydkoreanske økonomiske mirakel. Det kan man selvfølgelig med janteloven i baglommen grine lidt af, men jeg synes, at den interessante udledning af det er den udbredte determinisme; når de har sat sit et mål for her, så når de det. Og målet indebærer som regel altid at være den bedste i verden.

Vores delegationsleder Michael & Commissioner of Invest Korea.

Smart Work

Sydkorea har en aktiv strategi for at få ændret koreanernes opfattelse og tilgang til arbejdslivet, der er præget af, at alle arbejder rigtig mange timer, men at produktiviteten er lav. Samtidig vælger mange kvinder at træde ud af arbejdsmarkedet, når de får børn.

Der er sat et mål, at 30% af arbejdskraften skal "work smart" senest i 2015. Den offentlige sektor skal gå forrest og så skal det spredes til den private sektor. Der er tre initiativer:

1. Etablere "Smart Work Centers", hvor offentlige medarbejdere (senere også private) skal kunne arbejde fra i stedet for lang transporttid til centrum af Seoul. Der etableres en række decentrale arbejdspladser med pc’er, netadgang, videomødefaciliteter m.v. Det forekommer underligt, at man ikke benytetr hhjemmearbejdspladser, men det er ikke tilladt i dag, da alle offentlige systemer kører på et separat offentligt net.

2. Bedre organisering af arbejdet - bl.a vha. nye HR-systemer.

3. Udbredelse til den private sektor.

Det er nok ikke lige herfra, at jeg tager idéer med hjem.

En politisk ekspert i digitalisering

Hos Ministry of Public Administration and Security (MOPAS) fik vi en præsentation af den sydkoreanske digitaliseringsstrategi.

På indholdssiden er de længere end i Danmark. De har stor udbredelse af selvbetjening – men mest i form af pdf-blanketter. På skatteområdet har Sydkorea – ligesom Danmark – en avanceret løsning, som benyttes til  86% af alle transaktioner på området. Det er flot – men i tråd med erfaringerne i Danmark. Interessant er det dog, at når man spørger til, hvilke incitamenter de benytter sig for at borgerne til at bruge de digitale kanaler, ja så er svaret ”we recommend it”. Ikke just samme tilgang som obligatorisk digitalisering i Danmark.

På infrastruktursiden er Sydkorea langt. På nogle områder, som fx borgernes adgang til internet, er de længere. På andre, som fx nationale services er de mindre langt. Der er godt nok både en fælles digital signatur og minwon.go.kr – den koreanske pendant til borger.dk, men vi stødte ikke på initiativer som fx digital Post og Nemkonto. Til gengæld har de en ”Government cloud” under etablering.

Viceministeren for MOPAS stillede efterfølgende op til debat. Han fremhævede bl.a., at:

• det er afgørende med et politisk fokus
• et stærkt samarbejde med erhvervslivet er vigtigt for succes
• det ikke er lykkedes at få tilstrækkeligt fokus på interoperabilitet hidtil. Det er derfor en af de store udfordringer nu.

Det var påfaldende, at motivationen for arbejdet med it er en anden end det dominerende fokus på økonomiske effekter vi har i Danmark. Det spillede ikke nogen stor rolle om end viceministeren da regnede med, at landet på lang sigt ville kunne spare noget. Men på den korte bane er det led i den overordnede målsætning om, at alt i Sydkorea, skal være omfavnet af teknologi.

Vores delegationsleder Michael udveksler gaver med viceministeren.

Big Data

I dag var vi på skolebænken – men det var ikke just grundskoleniveau. Hos HP holdt Jong-heun Kim fra firmaet Autonomy en forelæsning om Big Data – og anvendelsesmulighederne af nye analysemetoder. Noget jeg er stødt på gennem de seneste par, men – må jeg indrømme – ikke helt har forstået.

Men emnet blev behandlet klart og pædagogisk, så jeg gik markant klogere derfra. Meget kort omhandler problemstillingen, at der på mange områder er så mange og ustrukurerede data, så det er umuligt at håndtere med gænge analysemetoder. Vi er vant til at ”ordne” data – ofte ved hjælp af databaser, regnerark m.v.. Men ikke alle typer data passer ind i den slags organisering i rækker og kolonner. I dag prøver vi enten at systematisere disse data – hvilket kan være uoverkommeligt eller i hvert fald dyrt. Eller også opgiver vi at bruge dem. Men nye metoder til at finde sammenhænge – eller noget der udskiller sig – i store datamængder åbner nye muligheder.

Fx muligheden for at systematisere analyser af data fra mange kilder såsom sociale medier, blogs, hjemmesider, videoer – fx for at finde befolkningens interesser, hvad enten det drejer sig om en virksomhed, der ønsker at vide, hvordan brugerne taler om et nyt produkt, en præsidentkandidat, der gerne vil (gen-)vælges eller interesser i befolkningen for emner, som der træffes politisk beslutning om.

Et andet eksempel er at analysere data fra alverdens trafikkameraer, sikkerhedskameraer m.v. Systemer kan analysere data og ”give alarm”, hvis fx et objekt (måske en kuffert) er blevet stillet på en station og ikke har flyttet sig i længere tid.


Udsigt over Seoul fra HP.

Mere digital undervisning

Eftermiddagen bød på et meget spændende besøg hos Korean Education Research Information Service (KERIS). KERIS er en statslig organisation etableret af Ministry of Education & Science i 1999 med det formål at udbrede it i undervisningen i Sydkorea.

KERIS har opgaver indenfor tre temaer:

1. Styrke internationalt samarbejde om it i undervisningen – herunder standardisering
2. Samarbejde med e-læringspartnere
3. E-learning og e-education rådgivning af skoler/lærere

En af de helt store udfordringer er det store paradigmeskifte som indførelsen af it i undervisningen indebærer for lærerne. KERIS understøtter dette gennem pilotprojekter (se nedenfor) og uddannelse af lærerne. Målet er at uddanne en tredjedel af alle lærerne hvert år på de i alt 11.500 skoler i landet.

KERIS har udviklet konceptet ”u-læring” (ubiquious learning = allestedsnærværende læring). U-lærings-konceptet udgøres af:

• En digital platform som  KERIS har stået for udviklingen af, hvor der også var lagt læringsindhold ind
• Uddannelseskoncept for uddannelse af lærerne
• Et ”prøverum”, hvor det hele kunne præsenteres (det var her vi var på besøg)

Vi fik præsenteret noget af indholdet. Fx mulighed for at 3D visning af modeller indenfor matematik. Og en pudsig måde at lære om organer; nemlig, hvor man selv kunne agere ”forsøgsperson”.

Det var samlet et meget spændende besøg, men jeg savnede konkretisering af, hvordan de forestiller sig konceptet udrullet til en tredejedel af alle landets lærere hvert år. Og så er tilgangen til indholdsproduktion tvivlsom. De havde ikke kræfter til selv at udvikle meget indhold, men havde heller ikke en klar strategi for samarbejde med indholdsleverandørerne.

Afslutningsvis blev jeg lidt til grin i hele forsamlingen, da oplægsholderen spurgte efter mig. Hun synes, at UNI-C var interessant og havde googlet mig på forhånd. Men kom desværre til at konstatere, at mit billede på UNI-C’s hjemmeside var pænere - underforstået end i virkeligheden ;-?