Nu ligger studieturen til Sydkorea nogle måneder bag mig, så det er på tide at gøre status. Var det tiden (og pengene) værd?
Først og fremmest synes jeg, at det var et rigtig godt program. Vi nåede 17 studiebesøg på de fem dage, så tiden blev i hvert fald udnyttet godt. Der var endda plads til indslag lidt "off topic" mes besøg på teknologi-museet, se på e-handel i metroen m.v. Selv om det ikke direkte omhandlede offentlige velfærdsydelser var det relevante dele af det samlede billede på, hvordan Sydkorea arbejder intensivt på at anvende teknologi i alle aspekter af samfundet.
Vurderet ud fra om jeg fandt en"dims" eller et konkret initiativ jeg tog med hjem for at implementere direkte i Danmark var turen ikke nogen succes. Det synes jeg ikke, at jeg stødte på. Men det var nu heller ikke min forventning. Hvad jeg til gengæld tager med mig som noget af det meste interessante er det mindset, som alle dem vi mødte har. De tror inderligt på, at teknologi kan forbedre landets udviklingsmuligheder.
Hvor vi herhjemme ofte er business case prægede og kan bruge meget lang tid på foranalyser og forhandlinger, så er der en større "just do it" tilgang. Ikke forstået på den måde, at der ikke er fokus på effekter. Det er da. Og nok endnu mere end herhjemme. Men det er ud fra en tilgang; "Vi gør det. Og så følger vi op på effekterne." Måske giver det lidt flere fejlskud end vi har. Men de får til gengæld også udrullet initiativer hurtigt.
Et andet aspekt som jeg har taget med mig er, at tilgangen i tiltagene sjældent alene omhandler optimering af den offentlige sektor. De tænker meget i, hvad der samlet gavner Sydkoreas udvikling bedst. De har så også nogle lidt andre økonomiske muligheder for at understøtte denne udvikling. Det spiller naturligvis en rolle, at den høje økonomiske vækst giver et andet spillerum for regeringens involvering i udviklingsinitiativer. Men det ændrer ikke ved, at det i høj grad er det mindset, at teknologi er en afgørende driver for udvikling, der er katalystatoren for udviklingen.
Nu lyder det måske som om Sydkorea er langt foran Danmark på alle områder, hvad angår teknologi. Det billede er nu ikke entydigt. Alle er - om muligt - endnu mere "mobile" og på nettet hele tiden end herhjemme. Og teknologien fylder i hvert eneste hjørne (fx. e-handel i metroen). Men hvad angår fx it i undervisningen, så er der præcist de samme udfordringer som herhjemme; nemlig at anvendelsen af it i selve undervisningen er begrænset. Det bekræfter, at den tilgang vi har herhjemme med netop fokus på at fremme it i undervisningen er rigtig.
Samlet har studieturen givet mig både en rigtig god referenceramme for, hvor langt vi er i Danmark og en indsigt i, at når man opererer på et område, der for amnge er relativt nyt - som oven i købet forandrer sig så hurtigt som teknologi nu en gang gør - så er hastighed og det at turde prøve noget af en kvalitet i sig selv.
At det så oven i det faglige udbytte var både spændende at opleve (en lille del af) Sydkorea, dets indbyggere og - ikke at forglemme - de spændende kolleger, der var med på turen, er blot et ekstra plus.
Velfærdsteknologi i Sydkorea
Jakob Harder er med et hold kolleger fra den offentlige sektor på studietur i Seoul for at lede efter erfaringer med brugen af velfærdsteknologi
onsdag den 2. januar 2013
fredag den 28. september 2012
Målet er high speed internet
Vi besøgte Korea Communication Commission (KCC), der hat
ansvar for it- og teleinfrastruktur i Sydkorea.
Ambitionerne er store. 100 Mbit internet til alle i år og
1 Gbit til alle i 2015. Målet om 100 Mbit internet til alle nås næsten i år
(95%). Men det skal forstås på den måde, at borgerne har mulighed for at købe
adgang. I praksis har 20% i dag denne hurtige adgang.
Der er visse initiativer, hvor regeringen støtter
udbredelsen fx hos de lokale myndigheder, skoler m.v. Regeringen tilbyder også
uddannelse til fx ældre om internet, computer, mobil etc næsten gratis - og i
landområder er etableret særlige "it-huse" til denne uddannelse og
computer-brug.
Igen var det en pudsig observation, at de ikke havde en
decideret opfølgning på borgernes internet-anvendelse. De er bare sikre på, at
når muligheden er der, så vil den også finde værdifuld anvendelse.
u-Korea
torsdag den 27. september 2012
Man handler da mens man venter på metroen
Smart health
Vi besøgte Asan Hyundai Hospital, der er det
største af 8 hospitaler drevet af Asan Foundation, som er oprettet af
grundlæggeren af Hyundai. Hospitalet er landets største - ikke kun største
hospital, men blandt de største arbejdspladser i Korea. En pudsighed er, at
hospitalet er landets største forbruger af el og vand. Der er 10.000 patienter
og et tilsvarende antal medarbejdere (alf efter hvad der tælles med af
outsourcede funktioner).
De fleste hospitaler i Sydkorea er private.
Men det er ikke tilladt at drive hospital med profit for øje. Det er derfor
typisk fondsejede/selvejende hospitaler. Størstedelen af omkostningerne ved
hospitalsbehandlig (op til 95%) dækkes af det offentlige. Der er dog en vis
egenbetaling (som hospitalet kan bruge et overskud til at dække).
Vi indledte besøget med en tur gennem
hospitalets "memory hall", om Hyundai grundlæggeren Asan.

Så var det tid til en introduktion til
"Smart health". Der benyttes naturligvis elektroniske
patientjournaler til registrering, dokumentation m.v. Men digitalisering
benyttes også til automatisering af opsamling af målinger, prøver mv samt til
videndeling.
Al "smart health it" udvikles af
hospitalet selv i it-afdelingen, der udgøres af ca. 120 medarbejdere. Det har
betydet hurtigt udvikling, men til gengæld problemer med sammenhæng med andre
ift udveksling af sundhedsdata mv. It-afdelingen dækker dog hele
"koncernen" af de otte Asan-hospitaler.
![]() | |
Der var også tid til at prøver personalestuens karaoke. |
Programmer - herunder apps - stilles frit til
rådighed for andre. Apps kan fx downloades i app store.
Hospitalet afsætter knap 1% af det samlede
budget på 1,3 mia. $ til it. Der er nu igangsat en større konsulentanalyse af
effekterne af fokus på it. Det er slående, at også på dette område er fokus på
it-anvendelse så stor, at man investerer, fordi man tror, at det er det
rigtige. Og så følger op bagefter på om der er en god business case. Et
eksempel på en af de effekter man dog allerede kan se er, at de kroniske
patienter (sukkersyge) der benytter digital opfølgning via en mobilapp har
bedre effekt af behandlingen.
Jeg vil overlade det til en af mine kolleger
fra regionerne, der er med her på studieturen at perspektivere ift. vores
anvendelse af it i Danmark.
Deres nyeste forskningsprojekt omhandler i
øvrigt udviklingen af medicinske robotter...
![]() |
Det klassiske gruppebillede |
onsdag den 26. september 2012
Seoul National University
Ki Won Han, Commissioner of Invest Korea (KOTRA) præsenterede os for Koreas strategi for at samarbejde med og tiltrække virksomheder til Sydkorea.
Som eksport-økonomi er Sydkorea helt afhængig af omverdenen. De to største virksomheder i Sydkorea (Samsung og Hyundai) eksporter for mere end 1.000 mia. $ om året. Det er der kun 8 andre lande, der overhovedet gør.
Et aktivt erhvervsklima er hjulpet godt på vej af meget lave skatter og gunstige ordninger for nyetablerede virksomheder. Men der er også en innovations- og arbejdskultur, som tiltrækker mange virksomheder. KOTRA har det som specifik (statsfinansieret) opgave at hjælpe virksomheder, der overvejer at indgå samarbejde med eller etablere sig i Sydkorea.
Oplægget havde en lang række andre forherligelser af det Sydkoreanske økonomiske mirakel. Det kan man selvfølgelig med janteloven i baglommen grine lidt af, men jeg synes, at den interessante udledning af det er den udbredte determinisme; når de har sat sit et mål for her, så når de det. Og målet indebærer som regel altid at være den bedste i verden.
![]() |
Vores delegationsleder Michael & Commissioner of Invest Korea. |
Smart Work
Sydkorea har en aktiv strategi for at få ændret
koreanernes opfattelse og tilgang til arbejdslivet, der er præget af, at alle
arbejder rigtig mange timer, men at produktiviteten er lav. Samtidig vælger
mange kvinder at træde ud af arbejdsmarkedet, når de får børn.
Der er sat et mål, at 30% af arbejdskraften skal
"work smart" senest i 2015. Den offentlige sektor skal gå forrest og
så skal det spredes til den private sektor. Der er tre initiativer:
1. Etablere "Smart Work Centers", hvor
offentlige medarbejdere (senere også private) skal kunne arbejde fra i stedet
for lang transporttid til centrum af Seoul. Der etableres en række decentrale
arbejdspladser med pc’er, netadgang, videomødefaciliteter m.v. Det forekommer
underligt, at man ikke benytetr hhjemmearbejdspladser, men det er ikke tilladt
i dag, da alle offentlige systemer kører på et separat offentligt net.
2. Bedre organisering af arbejdet - bl.a vha. nye
HR-systemer.
3. Udbredelse til den private sektor.
Abonner på:
Opslag (Atom)